“foreningens formål er at skabe forståelse for og udbrede viden om drugging”
Foreningen har som formål at bidrage til forståelsen for fænomenet drugging. Sammen imod Drugging ønsker at udbrede viden om dette samfundsproblem på alle de måder, som det er muligt.

oplysning om Drugging
De oplysninger om drugging, som er tilgængelige for den brede offentlighed, er mildest talt sparsomme. Vi, som forening, vil gøre vores bedste for at de informationer, der dog findes, bliver bredt ud og gjort let anvendelige for alle.
Mørketal
I forhold til drugging i blandt andet nattelivet og på festivaler er der et, i vores øjne, kæmpe mørketal. Dette skyldes blandt andet, at ofrene ikke har mulighed for at blive undersøgt og for eksempel få taget blodprøver, hvilket ville give nogle klare indikationer om, hvor udbredt dette fænomen i virkeligheden er.
Derudover er der et stort tabu om drugging. Ofre er flove og føler skyld og skam fordi de ikke kan huske, hvad der er sket. Samtidig bliver de mødt med mistro og skepsis, eller bliver gjort til grin, hvis de fortæller om det. Og på den måde bliver tabuet endnu større.
Fokus på drugging
Foreningen vil, som en del af dens virke, kæmpe for, at drugging bliver sat på dagsordenen. Vi vil forsøge at italesætte problemet, så ofte som vi kan. Vi vil etablere samarbejde med andre foreninger, politikere og virksomheder, der ønsker at medvirke til at minimere drugging i Danmark.
Herunder kan du finde links til foreningens sociale medier, hvor vi løbende vil informere om drugging.