OM Sammen imod drugging
Sammen imod Drugging er en landsdækkende, non-profit forening, der arbejder for at oplyse, forebygge og bekæmpe drugging og drink spiking i Danmark. Vi står sammen for at skabe et tryggere samfund, hvor ingen skal frygte at få sin drink forurenet med bedøvende eller farlige stoffer.
Vi arbejder ud fra en klar vision: at minimere drugging i Danmark.

For at nå dette mål fokuserer vi på tre hovedområder:
Oplysning og forebyggelse: Vores mål er at drive informationskampagner og -indsatser, som sætter fokus på problemet. I tæt samarbejde med medlemmerne ønsker vi at udvikle et samarbejde med skoler, natklubber, festivaler, barer og andre aktører. Sammen med medlemmerne vil vi nå ud til både unge og voksne med viden, råd og værktøjer til at beskytte sig selv og hinanden.

Støtte til ofre og pårørende: Vi vil tilbyde et forum for medlemmer af foreningen, hvor ofre for drugging samt pårørende kan mødes og støtte hinanden. Gennem vores samarbejder med offentlige myndigheder vil vi arbejde på, at ofre bliver anerkendt og taget alvorligt.

Politisk og strukturel forandring: Vi vil kæmpe for bedre lovgivning, anerkendelse af drugging og tiltag, der nedsætter risikoen for forgiftning.

Foreningens formål
- at nedbringe antallet af drugging-tilfælde i Danmark
- at informere om drugging som samfundsproblem.
- at skabe et fællesskab for ofre og pårørende for drugging.

Foreningens bestyrelsesmedlemmer

Sebastian F. Christensen
Formand

Marcus N. Christensen
Næstformand

Gitte N.
Hansen
Bestyrelsesmedlem

Michael E. Christensen
Suppleant